Vigtigheden af den gode etiket
Vi kender det alle sammen – vi kommer ofte helt ubevidst til at vælge et produkt ud fra dets etiket. Er etiketten indbydende, spændende, anderledes, og afspejler den det, vi leder efter i et produkt, så sælger den nærmest på automatik varen. Og derfor er det så vigtigt at have de rette etiketter til de rette produkter – og det gælder ikke kun etikettens udseende. Bliver en etiket hurtigt slidt, eller ser den falmet og gammel ud, kan det påvirke vores opfattelse af varen.
En etiket, der passer til det rette formål
En etiket kan være fremstillet af forskellige materialer, og det er vigtigt at tænke over, hvilken slags etiket, der passer til hvilket formål. Skal et produkt for eksempel kunne fungere i et krævende miljø, hvor det bliver udsat for fugt og slitage, er det essentielt, at etiketten kan holde til et sådant miljø. Hvis etiketten falmer, går i stykker eller falder af, kan det have en negativ effekt på produktets værdi. Her kan en etiket fremstillet af polyester være en løsning – polyester er lavet af plastfibre, og etiketter af dette materiale er derfor slidstærke, vandbestandige og fleksible i forhold til etiketter lavet af papir. Derudover har en etiket eller label fremstillet af polyester en længere holdbarhed end papiretiketter og -labels, og kan derfor være mere økonomisk i det lange løb.
En kosteffektiv løsning
Der findes også etiket- og labelløsninger, der med vilje ikke skal kunne holde så længe. Som et eksempel er det ikke nødvendigt, at engangsprodukter har etiketter med lang holdbarhed, og skal et produkt udelukkende opbevares i et mørkt og tørt rum, er UV-beskyttelse og vandfaste løsninger ikke nødvendige. Her kan det i stedet være en god idé at benytte en billigere løsning, hvor man hurtigt og nemt kan printe mange etiketter på én gang af et materiale, der ikke skal kunne holde til et krævende miljø, og som er billigere end for eksempel polyester. Uanset hvad formålet er, findes der en etiket eller en label, der passer til.