Bildæk – Pris og kvalitet hænger sammen
De fleste danskere skifter mellem sommer- og vinterdæk på deres bil. Lige omkring påske er det tid til at finde sommerdækkene frem, men hen over vinteren har du fortrængt, at de er slidte og langt fra køreklare. Derfor skal du nu bevæge dig ud på det forvirrende dækmarked, hvor du ikke kan undgå at blive forundret over de mange valgmuligheder til forskellige priser. Her hjælper vi dig lidt på vej og fortæller, hvorfor dyrere bildæk godt kan betale sig.
Flere faktorer spiller ind – vælg dem du finder vigtige
Generelt viser tests af diverse sommerdæk, at det er svært at være god til det hele. Derfor skal du vælge et dæk med gode evner inden for de parametre, du finder vigtige. Flere producenter har valgt at fokusere på at reducere rullemodstanden. Et dæk med lav rullemodstand kan få en bil til at køre længere på literen, og det gør den til en mindre benzinsluger og mere miljøvenlig.
Det har dog vist sig, at flere dæk med lav rullemodstand har dårlige bremseevner på våd vej, hvorfor et spørgsmål om sikkerhed også ophober sig. Dette er blot et eksempel på, at dit valg af dæk kan have stor indflydelse på køreegenskaberne for din bil.
Betal hellere lidt mere
Kendte producenter som Continental, Bridgestone og Falken har klaret sig bedst i test, når det kommer til en samlet bedømmelse. Disse producenter er også blandt de dyreste, men det kan godt svare sig at betale lidt ekstra. Mindre og billigere producenter som Kleber, Debica og Kormoran dumper simpelthen i tests. Vil du derfor køre sikkert og mest miljøvenligt, kan et dyrere dæk godt betale sig.
Goodyear er en testvinder
I tests har Goodyear Efficient Grip Performance klaret sig til 5 stjerner. Det giver en titel som testvinder. Har du derfor en bil med størrelsen 195/65 R15 V, kan du med fordel anvende dette dæk. Det er utrolig godt på både tør og våd vej og har en fin rullemodstand, så du også bliver en miljøvenlig bilist med dette dæk. Lavest karakter er givet for støjniveauet, hvor dækket scorer tre stjerner. Generelt et dæk, der klarer sig godt hele vejen rundt, og som er prisen værd.
Pris og kvalitet hænger sammen- også med bildæk
Som med så mange andre ting, tyder meget på, at pris og kvalitet på sommerdæk hænger sammen. De dyrere dæk scorer højere i test og virker derfor som mere sikre og miljøvenlige. Derfor gør du klogt i at investere i et dyrere kvalitetsdæk frem for et billigere dæk, hvor kvaliteten er mangelfuld. På den måde bliver du en mere sikker bilist, og der vil også kunne ses en besparelse på benzinforbruget.
Egenskaber på våd vej vægter højt
Selvom det er sommerdæk, der er testet, har det vægtet højt, at dækkene kan bremse i vådt føre. Den danske sommer kan nemlig være en våd en af slagsen, og kan dækkene ikke klare sig hæderligt på våde veje, har det sat tydelige spor i testresultatet. Det har flere dæk måtte sande. Igen har vi med dæk at gøre, der kommer fra mere ukendte producenter. Derimod har Hankook og Goodyear begge fået fem stjerner i kategorien ‘våd vej’.
Minimum tre stjerner
Det er FDM’s anbefaling, at du vælger et dæk, der har scoret minimum tre stjerner sammenlagt. Andet kan ikke betale sig, og du kan med fordel give lidt ekstra for at få et godt dæk med kvalitet. Du kan se testen på fdm.dk og derudfra vælge de parametre, du finder vigtigst. Men testen viser tydeligt at kendte, store producenter laver de bedste dæk.
Den viser dog også, at der er en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet. Derfor anbefaler vi, at det ikke er på sommerdækkene, du sparer. Det giver din bil de bedste mulige køreegenskaber, hvilket er din garanti for sikkerhed og køreglæde.
Læs om valg af alufælge på Hvordan.info her