Til katteejeren: Hvordan bør du fodre din kat?
Det kan være svært som ny katteejer at finde ud af, hvad en kat har brug for af mad. Man har nemlig som ejer masser at vælge i mellem, og det kan derfor tage en hel del tid at træffe den endelige beslutning. Umiddelbart lyder det ikke som den helt store problemstilling, men man bør altid huske at være opmærksom, når man har med levende dyr at gøre. Har man en kat, er der nogle ting, som er vigtige at vide. Bl.a. er det en fordel at forstå, at katten ligesom os mennesker har behov for kulhydrater, proteiner og fedt. Kulhydraterne opbygger energi, proteinerne er nødvendige for opbygningen af muskler, bindevæv, kløer og pels, og fedt bruges til at lagre energi og samtidig beskytte kattens indre organer. Man skal samtidig også tage i betragtning, at katten både er et rovdyr og et ørkendyr.
Fedt i store mængder
En særlig ting ved katte er, at de kan tåle fedt i store mængder. Faktisk er katten skabt til at spise fedt og proteinrig kost uden kulhydrater, hvilket hænger sammen med, at katten er et rovdyr, der har behov for at holde blodsukkerniveauet jævnt og stabilt. Katte er derfor ikke ligeså afhængige af kulhydrater, som de er af fedt og proteiner. Til gengæld har katten kun behov for en mindre mængde flerumættet fedt, som kan findes i f.eks. lakseolie. Dog skal katten heller ikke have for meget af det, da der så kan ske at opstå E-vitaminmangel.
I kød er der masser af fedt og protein, og det er derfor vigtigt, at katten får masser af kød. Derudover er der også en del aminosyrer i kød, som katten også har brug for. Mange påstår, at katten kan leve som vegetar, men dette er ikke korrekt.
Mere om kattefoder
Er du yderligere interesseret i at finde ud af mere om kattefoder, kan du læse meget mere på denne side, hvor du kan blive klogere på kattens forskellige behov.