Spændingen er uforlignelig
Har man fulgt godt med i Le Mans eller Formel 1, ved man, at hastighederne på banen hurtigt kan ramme 300 km/t. Man ved også, hvor grueligt galt det kan gå. Ikke desto mindre følger ens hjerte troligt en bestemt racerkører eller flere, når idolet skal på banen – selvfølgelig med overbevisningen om, at naturligvis vinder han eller hun. De trofaste Le Mans fans kender til racerløbets værste ulykke nogensinde i 1955, hvor adskillige tilskuere måtte lade livet, da franske Pierre Levegn ramte en modstanders bil, mistede kontrollen og ramte afskærmningen ud til publikum. Som fan kender du til episoden, du frygter naturligvis dens gentagelse, men alligevel kan det for nogen være svært at holde sig væk – spændingen, hastighederne og muligheden for at se ens idol vinde live, er altoverskyggende. Man kan dog, som mange fans gør, vælge at se løbene fra sin egen stue. Men som stor fan er der ikke meget, der slår spændingen og stemningen ved at stå på sidelinjen og følge med i, hvem der fører, hvem der er tæt på at overhale ham, der i øjeblikket fører, og i det hele taget at stå og være helt høj på den elektriske følelse, det giver, at være så tæt på der, hvor det sker. Og følelsen af at være til stede, når ens favorit kommer først over målstregen, kan også kun være en følelse, man ikke glemmer. Der er få ting, der kan sammenlignes med det at være til stede, når den person, man måske i flere år har heppet på, vinder for måske første gang. Følelsen af sejr kan være så overvældende, at man griner, græder, hopper eller at følelserne på anden vis bare springer ud af kroppen i ren eufori.
Er man superfan, skal det kunne ses
Mange har lyst til at skilte med det. Det er i de fleste superfans interesse, at man ikke lægger skjul på, hvor stor en fan, man er. Man vil have, at verden ved det, og særligt vil man have, at modstandernes fans ved det. Det skal for alt i verden ikke holdes hemmeligt. Derfor er merchandise indenfor racerløb efterhånden en temmelig stor industri. Blandt andet findes der et stort udvalg af Jan Magnussen-merchandise. I netop tilfældet med Jan Magnussen er der simpelthen en hel hjemmeside, udelukkende dedikeret til hans merchandise. Her er det muligt at finde ure – både til mænd og kvinder – t-shirts, veste, bøger og endda racerkørerens køredragter kan købes her. Det er det rene slaraffenland for hardcore Jan Magnussen-fans. Intet mindre.