Skal du på festival i år?
Står din sommer også på festival? Festivaller er der, hvor du virkelig får mulighed for at slå dig løs. Du skal ikke tænke på andet end at drikke lunkne øl, spise dåsemåd og høre alt din yndlingsmusik. Skal du på den slags festival, hvor du skal overnatte og sove i telt, er der en hel del ting, som er gode at huske at have med.
Hvis du vil være nogenlunde ren
På festivaller er der sjældent mulighed for den helt store hygiejne. Det er ofte svært at komme til et bad og rene toiletter. Det er sådan, det er og skal være på en festival, men hvis du er typen, som gerne vil forsøge at holde dig bare nogenlunde ren, så medbring forskellige ting, som kan hjælpe til det. F.eks. er vådservietter rigtig gode og kan bruges til meget. Udover det, er det ikke umuligt at blive nogenlunde ren med en sæbe og et par flasker vand. Alt er primitivt på festivaller, men det er det, der gør det sjovt.
Beskyt dig selv
Festivaller er sjov og ballade, og for mange er det også lig med et par besøg i telte, som ikke er ens eget. Det vigtigste er, at du beskytter og passer på dig selv. Se her.
Hvis du vil spare lidt på budgettet
Der er rigtig meget lækker mad på festivaller. Det er super fristende at købe mad fra forskellige boder mange gange om dagen, men før du får set dig om, har du brugt alt for mange penge på mad. Der skal selvfølgelig være plads til at smage noget af alt den gode mad, for det er en del af det at være på festival, men hvis du gerne vil spare nogle penge, så medbring også din egen mad. Der findes mange retter, som blot kræver noget kogende vand. Ellers er rugbrød og pålæg altid en mulighed. Rigtig populært på festival er også dåsemad.
Sørg for underholdning
Hvis I vil undgå at begynde at kede jer, så medbring forskellige ting, der kan underholde jer. Det kunne f.eks. være forskellige havespil såsom kongespil eller Crockett. Det er et hyggeligt afbræk fra hård druk. Det kan også være noget så simpelt som en fodbold. Det fleste spil kan selvfølgelig også laves om til drukspil, hvis ikke I har brug for pauser.