Sådan vælger du den rigtige type ski

Hvis du skal på skiferie i Østrig i Uge 8, så er det vigtigt, at du vælger nogle ski, der passer til din type skiløb og niveau. Der er mange valgmuligheder, når du skal ud at købe eller vælge ski, og det kan være svært at finde frem til den type ski, som passer bedst til dig og dit skiløb.

De forskellige skityper

Carving
Denne type ski passer bedst til dig, der gerne vil køre på pisterne. De er smalle på midten og brede foran og bagtil, hvilket gør det nemmere for dig at svinge på fast underlag. Carvingski findes i flere forskellige varianter, og derfor kan svingradius være forskellig, da det kommer an på forholdet mellem bredten i enderne og på midten. Jo mindre svigradius, des lettere er det at lave korte og hurtige sving.

Freeride
Hvis du er modsat carvingski, det vil sige, at hvis du er typen, der gerne vil køre på offpiste, så bør du bruge nogle freerideski. Denne type ski kan kendes ved, at de er meget længere og bredere end carvingski. Den store overflade giver skiene en god bæreevne, som gør det lettere at komme rundt i den dybe sne. Ulempen er dog, at de brede ski kan være svære at håndtere på almindelige pister.   

All-mountain
Hvis du gerne vil have et par ski, der kan bruges til at køre på pister og udenfor pisterne, så er all-mountain skitypen den ideelle for dig. Dette er en skitype, som er en mellemting mellem carving- og freerideski. De ligner carvingski, bortset fra at de er bredere, så de er mere stabile på løs sne. Dette gør, at de nemmere kan bruges i offpisten. Da denne type ski kan bruges til flere ting, er det en meget populær skitype.

Skienes længde og stivhed

Når det kommer til længden af skiene, så er der ikke nogen direkte fast regel, da det kommer an på dine personlige erfaring. Hvis du for eksempel er begynder, så kan korte ski være det rette valg, da de er nemmere at manøvrere rundt. Hvorimod længere ski kræver lidt erfaring og teknik, men de kan også give bedre balance og højere fart. Dermed afhænger skienes længde af dit niveau, men det afhænger også af din vægt, hvilken skitype du vælger, og hvilket terræn skiene skal bruges i.

Foruden længden, så er der også forskel på skienes stivhed. Hvis du er nybegynder, så kan du vælge nogle bløde ski, da det gør, at skiene ikke kører så hurtigt, og de er mere lette og behagelige at køre på. Der er dog en ulempe, og det er, at når skiene er bløde, så kan de føles ustabile i høj fart. Hvis du i stedet er en erfaren skiløber, så kan et par stive ski være mere passende, da de er mere stabile ved høj fart. Så snart du har fundet det par ski, der passer bedst til dig og dit skiløb, så er tiden kommet til at finde en billig skirejse og komme afsted.