Sådan falder du lettere i søvn om aftenen

Kender du det med, at du ligger om aftenen og vender og drejer dig i hele og halve timer, fordi du ikke kan falde i søvn? Det er ikke bare virkelig frustrerende ikke at kunne sove, det er også usundt for dit helbred, hvis det står på i længere tid, fordi din søvn er rigtig vigtig for dig. Mange mennesker kender til problemet med søvnløshed, men faktisk er der flere ting, du kan gøre, for at falde lettere i søvn.

Læs en bog

Mange af os har en tendens til at ligge med vores mobil som det sidste, før vi skal sove. Lyset fra din mobiltelefon fortæller din hjerne, at du skal være vågen. I stedet bør du lægge din mobil væk en halv time, før du skal sove og i stedet læse nogle sider i en bog. Det er mere afslappende for øjnene og hovedet at kigge ned i en bog. At læse i en bog før sengetid, kan godt hjælpe på at falde lettere i søvn. Har du svært ved at læse om aftenen, hvor der ikke er den bedste belysning, eller synes du ikke det er rart at ligge i sengen med briller på, kan du bruge en lup eller forstørrelsesglas med lys. Find luppe her.

Lyt til afslappende musik

En af grundene til, at du har svært ved at falde i søvn, kan også være grundet for mange tanker om aftenen. Når først du lægger dig i din seng og lukker øjnene, kan alle dine tanker få frit løb, hvilket nemt kan forstyrre din søvn. Hvis du har svært ved at distrahere dig selv fra alle dine tanker, kan du lytte til noget afslappende musik. Det vil både berolige dig og hjælpe dig til at fokusere på noget andet end dine tanker.

Hold dig vågen hele dagen

Hvis du har tendens til at blive træt hen på dagen, plejer du måske at tage en lur. Hvis du vil være bedre til at falde i søvn om aftenen, skal du prøve at tvinge dig selv til at være vågen helt ind til din sengetid om aftenen. Hvis du tager en lur midt på dagen, kan du nemlig godt have sværere ved at falde i søvn om aftenen. Du skal prøve at holde den så lang tid som muligt, så du bliver så træt, som du kan.