Når netværk bliver relationer
Når vi som virksomhed indgår i forskellige netværk, så gør vi det med forventning om, at vi opbygger mere end det. Vi søger relationer, der gavner vores forretningsperspektiver og som er behagelige for os som mennesker.
Faktisk vil mange hævde, at vores netværk og relationer er vigtigere end nogensinde før. Vi gør de ting, der gør os glade, og vi omgiver os med mennesker, der ligeledes har en positiv effekt på vores humør. Dette gælder både privat og på vores arbejdspladser. Tænk blot hvor vigtigt virksomhederne synes det er, at få ansat ”den rigtige kandidat”. Her ser man nemlig ikke bare på personens faglige kompetencer, men forsøger ligeledes at vurdere, hvor godt personen vil passe til resten af flokken på arbejdspladsen og hvordan han eller hun mon indgår i det team, der skal samarbejdes med.
Ligeledes har vi det sådan, at vores samarbejdspartnere gerne må være på vores egen bølgelængde. Det gør nemlig samarbejdet sjovere – særligt hvis der er tale om hyppig kontakt. Fordi at samarbejde og kontakt er så vigtigt, går vi også gerne den ekstra mil for at gøre samarbejdet bedre. For at gå fra netværk til relation.
Vi investerer i vores professionelle relationer
Der er tydelige eksempler på, hvordan danske arbejdspladser investerer i deres relationer. Flere virksomheder er begyndt at invitere hinanden med til deres firmafester, flere giver deres produkter til nære samarbejdspartnere og rigtig mange sender hinanden lykønskninger og takkekort som f.eks. ”tak for samarbejdet” ved årsskiftet.
Flere og flere gør også brug af at mødes under mere uformelle rammer. Det kan komme til udtryk ved at gøre brug af faciliteter som mødelokaler på et hotel, i en restaurant eller sågar før en sportsbegivenhed eller i et actioncenter. Mulighederne er næsten uanede, men der er tydelig tegn på, at det bliver vigtigere og vigtigere at pleje vores professionelle relationer på lige fod med vores private, efterhånden som vores karriereliv er sammensmeltet med vores private front.
Med til historien om at mødes i mødelokaler og efterfølgende foretage sig noget relationsopbyggende hører det sig naturligvis, at vi investere i både de ansatte som mennesker såvel som den relation, der bidrager til en virksomheds fortsatte vækst og udvikling. Derfor er disciplinen så væsentlig for det danske erhverv.