Indretningstrends 2021

Modetrends 2020Er du interesseret i indretning? Og i de nye spændende tendenser, der kommer i 2020? Her fortæller vi om nogle af de trends, der rør sig og ikke mindst, hvordan du kan bruge dem til at skabe dit eget unikke hjem.

Farver

Vi påvirkes rigtig meget af de farver vi omgiver os med. Nogle har det godt med mange farver og andre med få. Nogle er til stærke farver og andre til svage. På Milan Design Week, som er et af de steder, der virkelig lægger tonen an for det, der kommer til at ske indenfor interiørdesign, kan man se, at der heldigvis er plads til både de mange stærke og de få svagere farvetoner.

  • De stærke farver er domineret af klar citrongul, dyb orangerød, fucsia og himmelblå. Det er kraftige, klare farver, der har en dominerende effekt i rummet.
  • De svagere og mere neutrale farver er domineret af champagne, grå-beige og sart lyserød.

Kombiner og skru op og ned for farverne

Det er naturligvis oplagt at kombinere de stærke og de svagere farver. For eksempel kan den dybe orangerøde farve være rigtig flot sammen med den sarte lyserøde og den grå-beige farve. Har du ting i den interessante neo-mintfarve (en lys grå-grøn farve, der svinger mellem lys mint og pistacie) fra sidste år, er den også rigtig flot til. Se farverne som en pallette, du kan skrue op og ned for alt efter, hvor mange eller hvor få farver du trives med og alt efter, hvad der passer til dine øvrige ting.

Materialer

Angående materialer er der stadig bud efter de rå og rustikke. Gulve og vægge af beton er populære i nye boliger. I ældre boliger – for eksempel i gamle herskabslejligheder – kan du benytte rå og måske industrielle materialer og effekter som gode kontraster til stuk og parketgulve. Ofte er det kontrasterne, der gør boligen interessant og personlig. Du kan arbejde med materialer på mange måder i din bolig:

  • Du kan fokusere på boligens gulve, lofter og vægge.
  • Du kan arbejde med de møbler og fast inventar du placerer i lejligheden.
  • Og du kan få materialer ind via det tilbehør du vælger.

Integrer det rå og rustikke

Hvis du synes, du bor for kontrastløst og mangler lidt rå eller skæve effekter, kan du overveje hvordan du får integreret et mere rustikt udtryk. Et godt bud på en rå, men samtidig virkelig flot og enkel løsning til entreen eller soveværelset, er tøjstativer fra rackbuddy.dk. De er lavet af vandrør, kan tilpasses dine rum og ønsker og fungerer samtidig som en funktionel udsmykning i rummet. Et andet bud kan være at gå på jagt efter for eksempel en gammel afskallet dør med flotte farvelag, som du kan hænge op som en rustik udsmykning. Det kræver plads for at fungere, men kan have en virkelig flot effekt. Har du ikke så meget plads kan du vælge at gå efter mindre tilbehør – for eksempel lamper – med et skævt, industrielt eller råt udtryk.

Tekstiler

Der er stadig bud efter tekstilerne i 2020. Selv i de mere klassiske og enkle indretningsløsninger er gardinerne et vigtigt element. Hvis du vil være med helt fremme så lav en gardinvæg i din stue. Det vil sige, et gardin der går fra gulv til loft og dermed dækker hele vægge. Det giver et blødt udtryk til rummet og alt efter, om du vælger en lys eller mørkere farve kan du lege med kontrasterne i rummet. Er du ikke til det rå og rustikke kan du i stedet skabe en overraskende og interessant effekt i rummet med gardinvæggen. Det er stadig overvejende tætvævede og farvede tekstiler, der er in.

Læs også om minimalistisk indretning i 2023