Hvad er en ægtepagt?

Med et ægteskab følger en lang række af finansielle forpligtelser. Og når du og din hustru eller mand bliver gift, får I helt automatisk formuefællesskab. Det betyder ikke, at I ejer hinandens formuer, men derimod betyder det, at jeres formue skal deles ligeligt ved skilsmisse eller død. Der er i mange tilfælde ikke nogen problemer ved denne ordning, men i visse tilfælde kan det absolut være en god idé at se på muligheden for en ægtepagt.

Det kan eksempelvis være, at den ene part har en forventning om inden for en årrække at arve et større beløb, som han eller hun ikke ønsker at dele med ægtefællen. Eller det kan ske, at den ene ægtefælle ejer en virksomhed og også ønsker at beholde den efter en skilsmisse. Slutteligt kan det også ske, at en af parterne i ægteskabet har en meget anselig gæld, som den anden part ikke ønsker at bidrage til betalingen til.

Ægtepagtens virkning

Formuefællesskab er, som sagt, udgangspunktet. Men med en ægtepagt kan du omstøde formuefællesskabets virkning og i stedet få særeje. Ægtepagten er således en aftale mellem to ægtefæller, der fortæller, hvem der ejer hvad. Og ikke mindst har ægtepagten den virkning, at den fortæller, hvad der skal ske med formuen, hvis ægtefællerne bliver skilt eller den ene afgår ved døden.

Der kan, som det er i beskrevet i ovenstående afsnit, være mange forskellige grunde til, at du nærer et ønske om at oprette en ægtepagt. I mange tilfælde handler det om, at din formue er af en ganske anden størrelse, end den din ægtefælle råder over. Og selvom det i sagens natur er uromantisk at tale om ægtepagter i forbindelse med ægteskab, kan det hurtigt vise sig, at det er en fornuftig investering, hvis I senere i livet går fra hinanden.

Hvordan opretter du en ægtepagt?

Det er ikke forbundet med større vanskeligheder at oprette en ægtepagt. Men I skal, som ægtefolk, være enige om at oprette den. Og du skal også huske på, at ægtepagten skal tinglyses. Her kan det vise sig at være en god idé at rette henvendelse til en advokat, som kan hjælpe jer med at få lavet en ægtepagt, der på alle måder tilgodeser de behov, I har.

Hvilke slags særejer findes der?

En ægtepagt – eller et særeje – kan antage forskellige former. Og du skal i øvrigt også huske på, at et særeje kan oprettes både før du bliver gift, men også efter vielsen. De særejer, der sædvanligvis tales om er følgende:

Det fuldstændige særeje gælder alt. Det betyder, at den enkelte ægtefælle bevarer sin ret til at råde over sine egne ejendele og formue ved separation og skilsmisse. Det svarer faktisk til den retsstilling, der gælder for ugifte samlevende, som ikke har oprettet nogen form  for testamente.

Med et skilsmissesæreje får du lidt fra begge verdener. Her behandles boet som et særeje, hvis I går fra hinanden, mens boet vil blive opfattet som havende formuefællesskab ved den enes død.

Kombinationssærejet er egentlig blot en variant af skilsmissesærejet. Her er det kun den første afdødes ægtefælles ejendele, som deles. Derimod forbliver den længstlevendes bo særeje.

Ved et brøkdelssæreje kan du dele dine aktiver op i brøker eller dele og bestemme, hvor stor en del der skal være særeje, og hvor stor en del der skal være en del af formuefællesskabet.

Hvad skal du vælge?

Det kan være vanskeligt at fortælle dig, om du skal oprette en ægtepagt. Men hvis der er stor forskel på din og din ægtefælles formue, og du i øvrigt ønsker at sikre dine aktiver, bør du overveje at oprette en ægtepagt. Det kan også være fordelagtigt at oprette en ægtepagt, hvis den ene af ægtefællerne har bragt en stor gæld ind i forholdet.