Hvad er bedst til at fjerne flisepest?
Der er fire måder som altid bliver foreslået til at fjerne flisepest, men hvad er bedst?
Vi har kigget på fordele og ulemper.
De 4 metoder som oftest nævnes er:
- Borup Fliserens.
- Brun sæbe.
- Kost og fugesand
- Højtryksrenser med terrassevasker (patio cleaner)
Fliserens fra Borup
Blandt de mange produkter der findes på markedet, er Borup Fliserens nok det mest kendte.
Anvendelse: Området som skal renses gøres vådt, så påføres den opblandede fliserens. Du kan med fordel bruge en kost til, at fordele blandingen rundt på fliserne. Efter at have virket i 20-30 minutter skrubbes fliserne med en stiv kost eller børste. Der skylles efter med rent vand.
Fordele
- Nem at anvende.
- Fjerner i høj grad flisepest.
- Produktet fortsætter med at virke efter behandlingen, så effekten forbedres over tid.
Ulemper
- Produktet er kemisk.
- Tidskrævende.
Brun sæbe
Anvendelse: 1,5 dl fast brun sæbe blandes med 5 liter vand. Området påføres blandingen og der skrubbes med stiv kost eller børste. Afslutningsvis skylles der efter med rigeligt vand, for at undgå at sæben danner en hinde på fliserne.
Fordele
- Flisepesten fjernes på kort sigt. Inden for et til halvandet år vil flisepesten være tilbage.
Ulemper
- Kemisk produkt.
- Meget tidskrævende.
Fugesand og kost
Ideen er, at sandet fungerer som “sandpapir” og sliber flisepesten af stenene.
Anvendelse: Fugesand strøs ud over fliserne og med en stiv kost, arbejdes sandet rundt indtil flisepesten er fjernet.
Fordele
- Ingen kemi.
Ulemper
- Flisepesten bliver kun fjernet på kort sigt. Efter ca. halvandet år vil flisepesten være helt tilbage.
- Ekstremt tidskrævende.
Højtryksrenser med terrassevasker
En patio cleaner, som terrassevaskeren også kaldes, fås til de fleste højtryksrensere.
Det frarådes at bruge højtryksrenseren alene, da trykket er for hårdt og vil beskadige flisernes overflade.
Anvendelse: Rengør fliserne med patio cleaner mundstykket monteret. Derefter skylles fliserne for at fjerne snavs og det beskidte vand.
Fordele
- Effektivt redskab til at fjerne flisepest og skidt på fliserne.
- Nem at anvende.
- Fjerner hurtigt og effektivt flisepest.
- Ingen kemi.
Ulemper
- Det er nødvendigt at fylde efter med fugesand, da terrassevaskeren også fjerner sandet mellem fliserne i processen.
Konklusion
Fliserens fra Borup er bedst til at fjerne flisepest. Selvom resultatet umiddelbart ikke er lige så godt som terrassevaskeren, så vil Fliserens over tid opnå samme effekt som terrassevaskeren. Fliserens har også den længste holdbarhed af de nævnte metoder.
Vil man undgå kemi anbefales det at bruge terrassevaskeren. Dog skal man investere i fliseimprægnering for at opnå samme holdbarhed som Fliserens.
Brun sæbe og fugesand/kost dumper begge, da de dels er meget tidskrævende og resultatet ikke står mål med arbejdsindsatsen.