Hold en utraditionel polterabend for brudgommen

Har du nogensinde været til en polterabend? Så kender du garanteret til de gængse spilleregler, hvor øl, strip og burgerbar indgår i ligningen?

Men hvad med at holde polterabend på en utraditionel måde, hvor den kreative brudgom med hænderne godt skruet på enten kommer til sin fulde ret eller falder helt til jorden?

Tag et flødebollekursus, og udfordr finmotorikken

Ja, et flødebollekursus smager ret meget af babyshower og tøsemiddag. Men det er det, der gør det sjovt. Forestil dig at skulle lave flødeboller, dyppe dem i chokolade og pynte dem med glimmer sammen med dine drengevenner? Det lyder som et forehavende, der er dømt til at mislykkes. Især når der kommer lidt promiller med i spil. Og vi vil vædde med, at lattermusklerne kommer på arbejde. Bare sørg for, at det er en flødebolle-instruktør, der er med på spøgen. Ellers kunne der godt opstå lidt akavet stemning.

Kør den ind med motor-mandehørm

Mandehørm er jo kutyme i polterabend-regi. Hvad med at tage jeres polterabend med ind på værkstedet? Del jer op i hold, og konkurrer om, hvem der hurtigst kan adskille og samle dele af en gammel bil. I kan også have jeres forplejning på værkstedet. Smid maden op på værkstedets klargøringslift, hæld is i en trillebør, og smid dåseøl i, og sæt jer på opstablede bildæk. Her gør det ikke noget, hvis man sviner lidt, og I kan med ro i sjælen skrue op for anlægget og brøle med til tonerne af Celine Dion… Eller måske noget andet.

Ha’ en fantastisk polterabend.