Hemmeligheden bag personlig B2B markedsføring
Du ved måske godt, at vejen frem i den online markedsføring er at gøre den så personlig som muligt. Men det kan godt virke uoverskueligt at bruge så megen tid og energi på et lead, der måske ikke fører til et salg. Især med B2B markedsføring, kan det blive en stor opgave, at støtte kunden hele vejen i beslutningsprocessen. Det kan det, fordi erhvervskunder ofte tager længere tid og flere overvejelser, inden de er klar til at foretage et køb. Til gengæld er salget også ofte en hel del større, når det så lykkes. Derfor kan det godt betale sig at investere i en god B2B markedsføring. Vil du gerne kende hemmeligheden bag den personlige markedsføring, som ikke kræver al din tid og ressourcer? Den kommer her.
Marketing Automation gør arbejdet for dig
Det er ikke længere nok at tiltrække nye leads til din virksomheds hjemmeside. Du skal også sørge for at bakke kunden op hele vejen gennem beslutningsprocessen. Det er den personlige kundeoplevelse det handler om. Og det kræver enorme ressourcer, hvis du skal følge op på alle dine leads manuelt. Derfor skal du sørge for, at din virksomhed bruger automatisk markedsføring. Det er en intelligent og brugerdefineret marketingsstrategi, som sørger for at følge alle leads fra de kolde til de varme. Når først et lead har besøgt din hjemmeside, vil de modtage personlig markedsføring, der giver informationer om netop de produkter som de har kigget på. Det betyder, at kunden altid vil føle, at den information din markedsføring tilbyder dem er relevant for dem. Samtidig vil det være muligt for dig at følge kunden i hele overvejelsesprocessen, og være parat med et personligt tilbud, når kunden er klar til at tage imod det. Dermed sikrer du dig en målrettet indsats, med bedst muligt udbytte, og mindst muligt forbrug af ressourcer.
B2B markedsføring for større gevinst
Du kan anvende den automatiske markedsføring til både dine privatkunder og dine erhvervskunder. Men når det kommer til erhvervskunder, er det vigtigt, at dit firma har en strategi baseret på B2B markedsføring klar. B2B markedsføring betyder simpelthen business to business markedsføring, og er en målrettet indsats til de salg der foregår mellem virksomheder. Når din virksomhed skal sælge et produkt til en anden virksomhed, er det vigtigt at anerkende forskellen i købsprocessen. Det er ofte et langt større køb der er tale om, og overvejelsesprocessen involverer samtidig gerne flere personer, der skal godkende købet. Derfor skal du være klar på, at processen er længere og kræver flere informationer. En proces der ville være særdeles dyr, hvis du ikke havde Marketing Automation. Når du har den automatiske markedsføring specifikt til B2B marketingsbrug, tager du nogle af de dyreste salg, og sætter dem på autopilot. Det frigiver ressourcer i din virksomhed, uden at tage noget af kundeoplevelsen fra dine leads.
Hemmeligheden bag den personlige B2B markedsføring er altså, at lade den automatiske markedsføring guide dine leads gennem overvejelsesprocessen, så du kan tage over, når de er klar til et køb.