Flyt boligen – Firma -eller Gør-det-selv?

Glæden ved at skulle flytte i en ny lejlighed eller et nyt hus, er heldigvis større end den ulyst til at pakke og slæbe kasser, som er del af at flytte. Det er nemlig hårdt arbejde at flytte, men med lidt god planlægning kan du komme fint om det og måske oven i købet få ryddet så meget op i dine ejendele, at flyttelæsset bliver en smule mindre. Spørgsmålet er blot, om du skal gøre det selv eller hyre professionelle flyttemænd?

Flyt boligen selv uden hjælp

Du kan vælge at flytte hele din bolig uden at få hjælp af andre end nogle velvillige kammerater. Det er klart den billigste løsning, hvor du blot skal have fat i en trailer eller en stor vogn, hvis du eller en af dine kammerater har stort kørekort. Derudover skal du sørge for at få fat i flyttekasser, som du enten kan leje eller købe. Det er som sagt en billig løsning, men den stiller også store krav til jeres fysik, og I skal være sikre på, at I har kræfter til opgaven.

Totalløsning – flyttemænd klarer det hele

Nogle mennesker vælger at se stort på prisen og får et flyttefirma til at stå for det hele. Du kan nemlig godt få et flyttefirma til at pakke alle dine sager ned – lige fra dit tøj til dine møbler. Det betyder selvfølgelig, at du skal føle dig tilpas med, at der er fremmede mennesker, som rører ved dine ting, hvilket kan være grænseoverskridende for nogle personer. Men fordelen er, at flyttemændene ordner alt for dig – også når I kommer hen til det nye sted, I skal bo. På den måde sparer du en masse kræfter og kan koncentrere dig om de små detaljer vedrørende flytningen.

Flyt boligen med lidt hjælp

Mellem gør-det-selv løsningen og totalløsningen findes der en helt tredje mulighed. Det er faktisk den mulighed, som langt de fleste benytter sig af, når de skal flytte. Her kan du selv skille dine møbler ad, pakke dine flyttekasser og sætte sagerne ud på fortovet, hvor der så kommer en flyttebil med en mand eller to, som hjælper til. Her får du en god løsning, som kombinerer muligheden for en billig flytning med hjælp til håndtering af tunge møbler og flyttekasser.
Du kan også leje en flyttebox, som du selv fylder og et firma flytter for dig – det er yderst populært.

Hvor mange flyttekasser skal jeg bruge?

Det er i sagens natur et spørgsmål, som varierer fra husstand til husstand. Men hvis du holder dig til disse retningslinjer, går du ikke helt galt i byen: En husstand med 2 voksne og 2 børn vil i gennemsnit skulle bruge 100 kasser. Bor du alene vil du kunne klare dig med omtrent 60 kasser, og hvis du lige skal til at flytte hjemmefra, bør 25 kasser være rigeligt. Disse tal varierer naturligvis, og selvom det lyder af voldsomt mange kasser, bliver man ofte overrasket over mængden af genstande, der skal med.

Køb i øvrigt flyttekasser af god kvalitet. På den måde undgår du, at bunden ryger ud af dem, eller at de på anden vis går i stykker.

Lav en huskeliste

Der er mange ting, som du skal holde styr på, når du skal flytte. Der skal meldes flytning til folkeregisteret, posten skal informeres, og du skal have aflæst blandt andet varme og el. Udover det skal du også pakke alle dine sager ned. Du kan hurtigt komme til at glemme noget, hvorfor det er en rigtig god idé, at du laver en huskeliste. På den kan du skrive alle de ting ned, som du skal være opmærksom på og sætte et hak hver gang, du har gjort, som du skulle. Det bidrager til overblikket og er med til at nedbringe stressniveauet.

Nyheder