Firmaet CamCam
Hele Cam Cam Copenhagens fundament bygger på en kærlighed til børn og babyer. De to ejere Sara og Robert, som stiftede virksomheden i 2012, har som mennesker en dyb tro på, at børn fortjener det allerbedste. De er begge arkitekter og ved, at de omgivelser vi befinder os i præger os fra vi er helt små. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan de genstande børn leger med og har omkring sig i barndommen ser ud. Kvalitet og æstetik påvirker også børn og deres måde at se verden på.
Harmoni og ro
Derfor er det vigtigt for Cam Cam at designe produkter, der med deres tidløse udtryk og høje kvalitet tilbyder både babyer og børn vigtige taktile og visuelle indtryk, der gavner deres udvikling. Det er vigtigt at tilbyde børn miljøer, der er harmoniske i deres udtryk, og som bringer ro og poesi ind i en hverdag, der for mange småbørnsfamilier kan være travl.
Designfilosofi
Mange børn lever i en hverdag, hvor de i nogle tilfælde overstimuleres og distraheres mere end godt er. Derfor er Cam Cams designfilosofi at skabe en rolig kontrast til dette. Det gør de ved at understøtte fredfyldte og afslappende stunder gennem de fysiske rammer. Via deres produkter skaber de et kærkomment rum for fordybelse og ro.
Bæredygtige produkter
Cam Cam designer bæredygtige produkter. Det gør de på flere planer. Deres produkter er bæredygtige, fordi de er økologiske og dermed ikke indeholder skadelige stoffer for babyer og børn. Produkterne er tillige bæredygtige, fordi de har en høj kvalitet, der kan holde til at gå i arv, og sidst men ikke mindst er de æstetisk bæredygtige, da deres tidløse og lækre design gør, at man ønsker at anvende og beholde produkterne i lang tid.
Skandinavisk og enkelt design
Cam Cam gør en dyd ud af at designe produkter med lang holdbarhed og har derfor valgt at følge den skandinaviske designtraditions enkle og klassiske udtryk. De farver og mønstre, som Cam Cam benytter er tillige afdæmpede og appellerer, derfor både til barnet og forældrene, da de indgår smukt i hjemmets øvrige indretning. Der kommer en kollektion fra Cam Cam to gange årligt. Den indeholder naturligvis nye designs, men fører også de velkendte Cam Cam klassikere videre i nye farver og print.
Alt til drømmeværelset
Der er et stort udvalg af lækre økologiske produkter på Cam Cams hjemmeside, som vil gøre dine børn godt. Der er både sengetøj til baby og junior samt legetøj, tæpper og møbler. I det hele taget tilbyder Cam Cam alt, hvad både mor og barn kan drømme om til børneværelset. Det er næsten alle produkter, der er økologiske og enten bærer en OCS- eller GOTS-certificering.
Lækre produkter til hele familien
Selvom Cam Cams fokus er på babyer og børn har de også produkter til voksne. De har lækre sengebetræk i smukke blide farver og mønstre og smukke puder og plaider, der vil pynte og tilføre kvalitet og poesi til en stue eller et soveværelse. Alt sammen i den fineste økologiske bomuld, der opfylder strenge krav, hvad angår både materialer, miljø, produktion og arbejdsforhold. Ud over tekstiler kan man også få tapeter i de samme smukke farver og mønstre. Dermed kan alt kombineres og skabe en smuk og poetisk helhed i dit hjem.
Tasker i skønne farver
Udover ting til boligen kan man også finde skønne tasker til dig som mor. Der er pusletasker i et virkeligt lækkert design og i smukke farver, som slet ikke sender tankerne hen på traditionelt babyudstyr. Der er weekendtasker og toilettasker. Alt er enkelt, lækkert og kvalitetsbevidst til kvinden, der gerne vil tage sig godt ud i alle livets stadier og situationer.