Derfor skal du skifte til vinterdæk

Vintervejret er en lunefuld størrelse. Man kan sagtens opleve, at det er rigtig dejligt vejr uden en sky på himlen, når man kører hjemmefra for så at skifte til slud og sne i løbet at nogle timer. Derfor er det en rigtig god ide at montere vinterdæk på bilen, når vinteren nærmer sig.

Hvornår skal man skifte til vinterdæk?

BildækDet er ikke så nemt at vide, hvornår man skal skifte til vinterdækkene. Der er stor forskel på hvornår vinteren tager rigtig fat. Nogle år er der allerede sne og is i november, og nogle år falder der på det nærmeste ikke nedbør i anden form end regn. Derfor er der også nogle billister, der mener, at det ikke kan betale sig at skifte til vinterdæk. Men kommer man som billist ud i bare én situation, hvor vinterdækkene kunne få bilen til at stå bedre fast i en opbremsning eller lign., kan det få katastrofale følger fortsat at have sommerdækkene monteret på bilen. Det er ikke kun billistens eget liv, der er i fare, men også medtrafikanternes liv og førlighed.

Vinterdæk bremser bedre i vinterføre

Der er nemlig en meget god grund til at skifte til vinterdæk. De bremser meget bedre end almindelige dæk i vinterføre. Almindelige dæk vil ofte kræve 1- 2 gange den bremselængde som vinterdæk skal bruge for at bremse på en sne- eller sluddækket vejbane. Den ekstra bremselængde kan være forskellen på liv og død i en ulykkessituation. Hvis du vil være sikker på at kunne køre så sikkert og forsvarligt som muligt hele vinteren igennem, så skift til vinterdæk.

Hvordan er vinterdæk på tør og regnvåd vej?

Hvor vinterdækkene er væsentligt bedre til at bremse på en vejbane dækket af sne og slud, er de tilnærmelsesvis lige så gode, som almindelige dæk til at bremse på en regnvåd vej. På en helt tør vejbane bruger de dog oftest en bremseafstand, der er lidt længere end almindelige dæk. Det skal man naturligvis have in mente, når man kører på en tør vej med vinterdæk monteret på bilen.

Det anbefales

Uanset den lidt forringede bremseevne vinterdækkene har på en tør vejbane anbefales det at køre med vinterdæk om vinteren fremfor sommerdæk. FDM har udarbejdet en rapport, hvor det konkluderes, at det er sikrest altid at køre med vinterdæk i vinterføre – hvilket betyder på slud- is- og snedækkede veje. Dermed anbefales det på det kraftigste ikke at beholde sommerdækkene på om vinteren. Det er simpelthen for farligt! Gør man det alligevel skal man helt undlade at køre ud, hvis der ligger det mindste sne, is eller slud på vejene eller, hvis der er udsigt til det. Men her er vi tilbage ved det upålidelige vintervejr. Det kan hurtigt skifte, hvilket gør sommerdæk meget uegnede vinteren igennem. Læs om valg af fælge her

Hvornår skal vinterdækkene udskiftes?

Vinterdækkene gavner selvfølgelig ikke stort, hvis de er for nedslidte. Derfor anbefales det af FDM at udskifte vinterdækkene, når dækmønsteret når en dybde på 3 mm. Det gør de på trods af, at loven tillader vinterdæk med et dækmønster helt ned til 1.6 mm. Men er ønsket at køre så sikkert som muligt så følg anbefalingen om et dækmønster på min. 3 mm.