December nærmer sig – har du styr på firmajulegaven?

December kommer tættere og tættere på, og derved forbereder danske virksomheder sig på årets julefrokoster og årets firmajulegaver.

Julefrokosten er en gammel kending i danske virksomheder, og ofte en fest der bliver set frem til. Her får kollegaerne mulighed for at glemme de formelle rammer og i stedet nyde, at endnu et vellykket år er gået i virksomheden – og at juleferien med venner og familie venter forude.

Flere og flere virksomheder nøjes dog ikke med et brag af en firmafest forud for julen. Også firmajulegaver bliver en mere og mere normal del af de ritualer, der sender de ansatte på juleferie.

Trenden er vokset de sidste år, og faktiske er der ikke blot kommet flere virksomheder med på bølgen, men også beløbsstørrelsen på firmajulegaven er vokset kontinuerligt. Det er der dog god grund til, firmajulegaven er nemlig en god måde at sige tak til sine medarbejdere og opbygge relation mellem forretning og personale.

Gaven der bliver ved med at give

Når du som virksomhed giver en julegave til de enkelte ansatte, får du mere retur end blot glæden ved at give. Faktisk er firmagaven en god måde at opbygge relation mellem arbejdsplads og ansat, hvilket er positivt for produktion og effektivitet.

Som virksomhed får du mulighed for at vise anerkendelse til den ansatte, der derved føler sig set og accepteret på sin arbejdsplads. Det er vigtigt, da f.eks. løn i sig selv overraskende nok kun udgør en såkaldt hygiejnefaktor for ansatte. Altså kan du ikke skabe motivation og arbejdsglæde udelukkende ved at justere lønnen. Du kan derimod skabe både motivation og relation ved at huske anerkendelse og belønning, og her er gaven naturligvis en handling, der vil blive husket længe – såfremt du giver noget værdigt.

Én af faldgruberne er nemlig, at du giver en julegave, der er under de ansattes forventning. Dermed opstår der en kløft imellem det billede den ansatte har af en fair gave og det, han eller hun rent faktisk modtager. Et sikkert valg for virksomheder er derfor at indgå i en aftale med en gavevirksomhed, som giver de ansatte adgang til et kartotek, hvor de selv finder den rette gave. Derved skal du blot angive et budget, og den ansatte får så mulighed for at vælge iblandt mange flotte gaver.

Derved fremstår virksomheden gavmild og anerkendende, mens den ansatte får en passende gave, som er med til at styrke båndet til virksomheden.