Bliv mere produktiv med det optimale hjemmekontor
At arbejde hjemmefra har mange fordele. For mange er det endda drømmen, da man kan blive sin egen herre, og selv kan lægge sin arbejdstid, som man ønsker den. For nogen skaber det dog også problemer, når alt bestemmelsen lægger på dine egne skuldrer.
- Du kan opleve mindre produktivitet
- Du kan få et usundt forhold mellem, hvad der er arbejde, og hvad der er fritid
- Du kan derimod også opleve, at arbejdet langsomt overtager mere og mere af dit hjemmeliv
Hvis du har valgt at have et hjemmekontor, så gælder det virkelig om at holde en sund balance og finde ud af, hvad der passer til netop dit forhold til dit hjemmearbejde. Man kan tage diverse tricks i brug, når arbejdslivet derhjemme skal opdeles korrekt (se mere om det ved Newshub). En af de ting, der har størst indflydelse, er selve hjemmekontoret. Hvis du indretter hjemmekontoret på den mest optimale måde, så kan du også regne med at få det mest optimale produkt, når du arbejder.
Guide til indretning af hjemmekontoret
Når hjemmekontoret skal indrettes, så gælder det først og fremmest om at vælge det rigtige rum. Rummet skal med fordel være forholdsvis lille og kompakt, da rummet jo kun skal bruges til at arbejde, så at vælge hjemmets største værelse ville være spild af plads. Herefter er der en række tiltag, da kan tage i brug, når indretningen går i gang.
- Vælg helst et rum med meget naturligt lys – og sæt arbejdsbordet således, du sidder med siden til vinduet. På den måde kan du have det direkte lys uden at få det ind på skærmen eller øjnene.
- Vælg lyse farver (helst kridhvid), så du ikke bliver lullet i søvn af mørke, afslappende farver. Du skal helst være lysvågen, når du arbejder.
- Anskaf bord og stol, der giver god ergonomi og komfort. En kontorstol med ryglæn og armlæn kan gøre, at du kan holde dig siddende i længere tid ad gangen. Et hæve-sænke-bord kan også være en god idé til ryggen.
- Hold hjemmekontoret forholdsvis minimalistisk. For megen visuel forstyrrelse kan være med til at trække din opmærksomhed væk fra computeren.
- Indret kun hjemmekontoret med arbejde i tankerne. Hvis du prøver at føre noget fritid eller hjemlighed ind på kontoret, så kan du potentielt skabe et ubalanceret og usund forhold mellem fritid og arbejde.