5 tips til at optimere din virksomhed

Tips til optimering af virksomhedAt have en velfungerende virksomhed er vel alle selvstændiges drøm. At man faktisk kan leve af det, og det kører godt. Men hvordan gør du nu lige det? Her i indlægget kommer vi ind på, hvilke knapper du kan skrue på, hvis du gerne vil øge sandsynligheden for, at du får en velsmurt maskine, der kører bedre og bedre. Uanset om du har en ny virksomhed, og det kun er dig selv, eller om du har flere hundrede, kan du bruge disse fem tips.

Det skriver Nyheder24.dk.

Læg et stramt og optimistisk budget

Lægger du et budget, hvor der er alt for meget plads til sløseri, ender du med at bruge dine surt tjente penge ufornuftigt. Du skal altid tænke på at lave det hele så stramt, at du holder øje med dine udgifter, som fx KPIer, og hele tiden forsøger at optimere. Sætter du for meget af til kaffe og kage, giver du dig selv for stort råderum til at fejle og for lidt plads til at ville optimere. Et budget skal være optimistisk i den forstand, at du skal sætte barren højt i forhold til omsætning og overskud. Overskuddet maksimerer du kun ved at have styr på dine udgifter. Se her, hvis du vil læse mere om økonomi og penge.

Hav altid en klar strategi

Har du ikke en klar strategi, aner du ikke, hvor du er på vej hen. Det kan betyde, at du begynder at bruge penge på alt muligt mærkeligt, der måske virker som en god idé. Men understøtter det ikke din strategi og har en plads i dit budget, kan det dræne din kapital. Og har du ikke nok skejser på kontoen, kan manglen på likviditet betyde døden for din virksomhed.

Få styr på tropperne

Er der for meget tomgang i din virksomhed, og ved du reelt ikke, hvor lang tid dine medarbejdere bruger på deres opgaver, og hvad du reelt tjener, ender du med at brænde nallerne. Det er god ledelse at vide, hvad dine medarbejdere foretager sig. Du skal ikke udøve micro management, men i stedet være bevidst om, hvad du har af ressourcer i forhold til udgifter – samt være bevidst om den indtjening, du har i virksomheden.

Glem den dyre husleje

Hvorfor bruge størstedelen af dit budget på en dyr husleje, hvis ikke det skaber værdi? Får du bedre medarbejdere af, at de sidder på et fancy kontor? Nok næppe. Men kender de til vigtigheden af, at din virksomhed er nødt til at optimere og dermed indser den tvingende nødvendighed, får du mere ud af dem. Det handler ikke om udnyttelse, men om motivation.

Læg et realistisk lønniveau

Har du selv en høj løn, men dine medarbejdere en slaveløn, er det ikke sikkert, at du får dine folk med dig. Men uanset hvad bør du sætte et realistisk lønniveau for dig selv og dine medarbejdere, så du ikke pludselig må gå i betalingsstandsning. Vi vil alle gerne give vores ansatte 50.000,- om måneden, men det kan ikke lade sig gøre i praksis uden at smadre virksomhedens økonomi. Du er også nødt til at tænke på i morgen. Ikke kun kortsigtet. Men ud fra dit budget kigge på, hvad der er råd til.